Navigation: Quicklink   
Start  >  Nyheder  > 16. juni 2002
 
 Uploaded 16-06-02  
Ötztal

Seneste nyheder:

16. juni 2002 Bjergbestigning på viaalpina.dk nu også i Mattertal.
  De seneste tre uger har der udadtil ikke været så megen aktivitet her på viaalpina.dk, men det er kun skinnet som bedrager. For nede under brugergrænsefladen har der været ret så meget aktivitet. Der er nemlig tale om næsten tre måneders arbejde med hjemmesiden, der har fundet sin afslutning denne weekend, i og med at jeg nu er blevet sådan nogenlunde færdig med den varslede store udvidelse af informationerne om bjergbestigning, der har fundet sted nu hvor jeg har offentliggjort mine informationer om Mattertal. Ialt 80 nye sider er blevet lagt ud, fordelt på 35 med bestigningsruter, 16 med bjerghytter, 16 med beskrivelser af nogle af mine egne bestigninger samt endelig 13 med generelle informationer om Mattertal. Egentlig var det tanken at det skulle have været endnu mere omfattende, men tidsmæssige årsager gjorde at jeg måtte droppe beskrivelser af bjerge som Zinalrothorn og Castor samt størsteparten af beskrivelserne af mine egne bestigninger. Men det er dog hensigten, at disse mangler løbende vil blive udbedret, jeg har i hvert fald et langt stykke hen ad vejen det nødvendige materiale til også at bygge disse sider. Hele dette nye afsnit bliver sammenholdt af annonceringen af året rebledertur, som jeg - pudsigt nok - afholder i Mattertal, nærmere bestemt Randa. Så lad denne invitation være indfaldsvejen til disse mange nye informationer om de imponerende schweiziske bjerge.
Og dette link er nærmest at betragte som en portal til Mattertal:  Rebledertur Randa



  Tidligere nyhedsbreve:
28. maj 2002 Denne måneds galleri: Rebledertur til Fluchthorn.
26. april 2002 Denne måneds galleri: Forår i Okertal.
25. marts 2002 Denne måneds galleri: Tre i én.
23. februar 2002 Denne måneds galleri: Vinterbestigninger i Chamonix.
21. januar 2002 Alle informationer om Saastal er nu lagt ud på ViaAlpina.
6. januar 2002 Denne måneds galleri: Kullen Klassikere.
2001 Nyhedsbreve 2001.