Navigation: Quicklink   
Start  >  Nyheder  > 26. juni 2002
 
 Uploaded 26-06-02  
Ötztal

Seneste nyheder:

26. juni 2002 Denne måneds galleri: Den bedste normalrute.
  Som et apropos til min netop åbnede portal om Mattertal (se foregående nyhedsbrev) har det været meget nærliggende at lade Mattertal danne rammen for denne måneds galleri. Og hvilken tur kunne i den henseende være bedre at beskrive end normalvejen på Rimpfischhorn fra Mattertal? Jeg har jo allerede tidligere talt med rosende ord om denne rute, da jeg sidste år lagde rutebeskrivelser om Rimpfischhorn ud på nettet, så nu må tiden være inde til at give en mere billedlig beskrivelse af denne smukke rute.
Jeg må dog også i samme moment beklage den ringe kvalitet der optræder på enkelte af disse billeder. Grundlaget for disse diasshows her på ViaAlpina er min efterhånden righoldige samling af dias fra nær og især fjern, og inden jeg kan lægge disse billeder ud på denne hjemmeside får jeg lavet en forstørrelse af billederne, som jeg efterfølgende kan scanne ind og lægge ud i digital form. Men som jeg tidligere har nævnt i min weblog er min fotohandler gået over til at levere et såkaldt 'digiprint' i stedet for et fotografisk aftryk når jeg bestiller forstørrelser af mine dias. Dette digiprint er et print af en digital indscanning, og når jeg efterfølgende scanner dette print ind er det dømt til at mislykkes, ligesom det aldrig går godt at lægge raster på raster. Resultatet ses ved at der på en del af billederne optræder tætte parallelle streger, og selv om jeg har fordoblet opløsningen til næsten 3 Mpixel er billederne ikke så skarpe som før. Jeg beklager, men det er ikke altid at den fagre nye verden bringer fremskridt med sig.
Juni måneds galleri:  Den bedste normalrute



  Tidligere nyhedsbreve:
16. juni 2002 Ny portal til Mattertal: Rebledertur Randa.
28. maj 2002 Denne måneds galleri: Rebledertur til Fluchthorn.
26. april 2002 Denne måneds galleri: Forår i Okertal.
25. marts 2002 Denne måneds galleri: Tre i én.
23. februar 2002 Denne måneds galleri: Vinterbestigninger i Chamonix.
21. januar 2002 Alle informationer om Saastal er nu lagt ud på ViaAlpina.
6. januar 2002 Denne måneds galleri: Kullen Klassikere.
2001 Nyhedsbreve 2001.