Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 28. september 2009
 
 Uploaded 28-09-09  

Seneste nyheder:

28. september 2009 På fjeldet igen efter 19 år
  Jeg har luret på at tage på fjeldet igen til næste år, idet det i 2010 vil være 30 år siden at jeg kom til Lappland for første gang, og 20 år siden jeg var der senest. Men det kunne jo være at mine interesser havde forskudt sig i det halve liv der var gået i mellemtiden, og med de mange muligheder jeg har fået tilbudt netop til næste år ville det være temmelig dumt at satse sommerferien på et projekt, der måske ikke havde min større interesse længere. Så da jeg uventet fik en halv sommerferie til rådighed i år, og allerede havde planlagt alpeferien, var det nærliggende at forsøge at prøve af, om en vandretur på fjeldet stadig var noget for mig.
For ikke at kaste mig hovedkulds ud i det, og for ikke at bruge alt for lang tid på transport, valgte jeg så at tage til de sydligste svenske fjelde overhovedet, de knap tusind meter høje Transtrandsfjällen, nok nærmere kendt som Sälenfjällen, og fortsætte op over det lidt højere Fulufjället. Det blev et kærkomment gensyn med fjeldet, hvor jeg allerede efter få dage i Sälenfjällen lærte, at der også skal være tid til at slappe af og nyde turen i den frie natur, så det ikke blot drejer sig om at vandre fra A til B. Og det er denne første etape, de fire dages vandring tværs over Sälenfjällen, der er temaet for denne måneds galleri.
September måneds galleri:  Storm over Sälen



  Tidligere nyhedsbreve:
23. august 2009 World Outgames kombinerer to primære interesser
31. juli 2009 Alligevel tid til et galleri under Outgames
28. juni 2009 Juni måneds galleri: En bjergtur for alle
28. maj 2009 100 gallerier på ViaAlpina
30. april 2009 April måneds galleri: Amerikas største hul
26. marts 2009 Marts måneds galleri: Løb over San Bruno Mountain
27. februar 2009 Februar måneds galleri: På kanten af Isaberg
30. januar 2009 Januar måneds galleri: Den Tavse
2008 Nyhedsbreve 2008.