Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 30. marts 2011
 
 Uploaded 30-03-11  

Seneste nyheder:

30. marts 2011 Et tilbageblik på Anhalter Bahnhof
  I snart tyve år har jeg regelmæssigt aflagt et besøg på det ledigblevne område ved den tidligere Anhalter Bahnhof i Berlin, som blev bombet ved afslutningen af 2. Verdenskrig. Banegården kom til at ligge lige i grænseområdet mellem Øst- og Vestberlin, og lukkede i 1952 som følge af de tiltagende stridigheder tværs over grænsen. Siden forblev området nærmest urørt, og da jeg opdagede stedet i starten af 1990'erne var det et herligt vildnis midt i denne storby, hvor man virkelig kunne gå og ruge over situationen, hvordan tingene havde udviklet sig i mellemtiden.
I 2009 besøgte jeg atter en gang Berlin, og denne gang havde jeg kameraet med, for at forsøge at fange stemningen, inden også dette fristed blev opdaget af Berlins mange byplanlæggere - men for sent! Ganske vist havde der ikke rejst sig en funklende ny bygning på stedet, da vildnisset i stedet var blevet ophøjet til en naturpark, hvor man i et vist omfang stadig kunne genkalde sig de tidligere begivenheder. Men det var nu blevet alt for pænt, alt for ferskt. Så jeg måtte forsøge at finde ud af, om der stadig var ting tilbage, som mindede mig om dengang tilbage i 90'erne. Nærværende billedserie er mit forsøg på dette.
Marts måneds galleri:  Anhalter Bahnhof



  Tidligere nyhedsbreve:
2. marts 2011 Et spadestik i Rom
30. januar 2011 Ekspedition til Mercedario
2010 Nyhedsbreve 2010.