Efter den vellykkede tur til Alphubel og Feechopf var det tid til nye eventyr. Carsten og Keld ville forsøge sig på Rimpfischhorns N-grat, Robert og Jesper gik til angreb på Dom, mens Kenneth og Tom ville prøve sig på Pollux under en endagstur. Dette medførte således at hele holdet sidst på eftermiddagen den 1. august var samlet igen i Randa. Og er man i dalen i Schweiz på en 1. august skal man ikke lade chancen gå fra sig, idet dagen er den schweiziske nationaldag, hvor enhver by med respekt for sig selv fejrer dagen med forskellige arrangementer. Der var udbredt stemning for at tage op til Zermatt, og med en gruppe af vores størrelse var det intet problem at få Taxa Fredy til at køre en ekstra kørsel. Dette var en kærkommen lejlighed til at vise lidt af bylivet her i Zermatt, så jeg havde reserveret bord på Burgener, hvorefter det næste obligatoriske stop var North Wall Bar, der jo har byens billigste fadbamser. Stemning var dog som altid ganske hyggelig her, og selvfølgelig skete det at tiden løb fra os. Vi måtte derfor pludselig bryde op og i ilmarch søge ned til festpladsen, hvor der var underholdning af forskellig slags. Det officielle festprogram afsluttedes som altid med det store festfyrværkeri, og så var det efterhånden tid til opbrud. Der var nogle der gerne ville hjemover, da der jo også ventede en bjergdag næste dag, men vi var også nogle der var frisk på en øl mere, og så gik turen til Grampi's, hvor der så godt som altid var fest i gaden. Det udviklede sig faktisk til en rigtig god bjergsnak, hvor vi fik god lejlighed til at tale om drømme, ideer og planer for det (de) næste års bjergture. Man kan nok heller ikke finde bedre rammer for denslags end rundt om et bord, omgivet af bjerge og med fadøl på bordet.