|
Jeg havde ellers forsvoret at jeg kunne tage på stortur i januar, med alt det regnskabsarbejde jeg har i den måned, men da min bjergmakker Jacob Klaris havde sat sig for at tage til Argentina for at bestige Aconcagua, og ikke kunne finde nogen der havde tid, lyst og penge til at tage med ham, måtte jeg jo 'ofre' mig, så måtte jeg bare lave en måneds arbejde på ti dage. Så over tre mails, et barbesøg og en række sms'er fik vi planlagt turen. Vi indledte dog turen med tre nætter i Mendoza, og efter at have nydt denne herlige bys fristelser var vi enige om én ting: Vi skulle blot ud og få lavet det bjerg, så vi kunne komme tilbage hertil og få nogle bøffer! Det blev en fantastisk tur, hvor vi begge havde enormt overskud og konstant gik hurtigere end normalt. Vi måtte dog opgive den planlagte rute ad Polish Glacier Direct, da der ganske umotiveret dumpede en halv meter sne over bjerget, men alternativruten var også ganske brugbar, og selv om det var den længste rute på bjerget var vi to timer foran programmet. De sidste 400m til toppen blev jeg ganske vist lidt stakåndet, men tænkte at det måtte være min elendige form. Først flere dage senere gik det op for mig, at det var den tynde luft i næsten syv km højde! Og efter en yderst vellykket bestigning kunne vi med god samvittighed vælte os i bøffer og rødvin i Mendoza, paradis på jord.
|
Galleri: Tørstens dal
