Navigation:    
Start  >  Bjergbestigning  >  Topliste  > Bestigning af
Mount Bross
 Uploaded 27-09-08  

MOUNT BROSS    4320m
   Facts om Mount Bross:
Område:Mosquito Range, Rocky Mountains, Colorado, USA
Dato:11. august 2006
Rute:WSW-ravinen fra Kite Lake (3664m), nedstigning ad NW-graten til passet mod Mount Cameron (4225m).
Tid:1h op, h ned
Vejr:Fint vejr med god sigt.
Makker:solo Herunder:
W-flanken på Mount Bross set fra    Kite Lake (3644m) den 10.08.06
Andet:En del minedrift i topområdet og på bjergets østflanke.
Guide:The Colorado Fourteeners

Efter vore to indledende ture til Rampart Reservoir og Pikes Peak var vi klar til tredie trin i vores forberedelse til Pikes Peak Marathon. Vi var kørt længere vestpå i Colorado, op på det højtliggende centrale plateau, hvor vi havde slået lejr ved den højt beliggende Kite Lake oven for den lille by Alma. Kite Lake var omgivet af ikke færre end fire bjerge over 14.000 ft., bjerge som alle var forholdsvis lette at bestige. For Martin ville der være en reel mulighed for at han kunne løbe op på et eller flere af disse bjerge, men da jeg ikke havde sådanne ambitioner ville jeg være ganske tilfreds med, blot at bestige dem. Om morgenen efter vores ankomst ville Martin prøve at løbe op på Mount Democrat, mens jeg havde sat mig for at bestige trekløveret Bross, Cameron og Lincoln. Mount Bross var det nærmeste bjerg, og efter at have krydset afløbet fra Kite Lake gik det let op gennem det græsklædte terræn mod foden af bjerget. Der var ikke tydelige stier op til bjergets fod, men da jeg nåede frem og skulle i gang med selve bjerget var der alligevel gode stier. Normalruten fra Kite Lake skulle stige direkte op over vestflanken, men den sti jeg fandt førte op gennem en ravine længere mod syd. Stien blev dog mindre udtalt som jeg nærmede mig toppen, men her var terrænet så let at man kunne gå hvor man ville. Lige før toppen kom jeg forbi resterne af en gammel sammenstyrtet minegang, der vidnede om at der var en del minedrift her i området, faktisk var der adskillige aktive miner på østsiden af bjerget. Jeg blev kun på toppen i ti minutter, selv om vejret indbød til et længere ophold. Jeg havde to toppe mere at bagge denne dag og måtte hellere komme videre mod Mount Lincoln.



Ruten op gennem ravinen på W-flanken på Mount Bross set fra Kite Lake (WSW). Kortudsnit (2 x 1,4 km) over ruten fra Kite Lake til Mount Bross og videre mod Mount Lincoln.


Interne links:

Bjergbestigning i Colorado
Eksterne links:

The Colorado Fourteeners