|
Efter den vellykkede bestigning af Ludwigshöhe fortsatte vi nu i retning af Corno Nero. Corno Nero går også under navnet Schwarzhorn, men nu vi var kommet til Italien holdt jeg fast ved den italienske navngivning. Corno Nero er tyve meter lavere end Ludwigshöhe, men samtidig den diametrale modsætning, for hvor Ludwigshöhe blot var en blød snebakke var Corno Nero et markant og bredt klippespir, nærmest som en miniudgave af Dent du Géant i Chamonix-området, og med en bred snecouloir til toppen. Det var indlysende at det var denne vej vi skulle stige op ad, man kunne jo nok også finde en fin vej op over graten, men denher sneflanke var nu for smuk til at lade ligge. På den måde blev bestigningen også mere tilfredsstillende, og vi tilbragte en rum tid på toppen, hvor vi blandt andet kunne studere madonnaen på toppen lidt nærmere, især med hensyn til de mange smeltede pletter fra lynnedslag. Egentlig havde det været tanken at fortsætte videre mod Piramide Vincent, men da Kirsten var begyndt at få det dårligt valgte vi at sige stop her og steg ad hovedsporet tilbage mod Seserjoch. Tre nye firetusindere på én dag var nu heller ikke så dårligt.
|
Guide Corno Nero
