|
Det skulle have været min første vintertur siden min uheldige fortræningstur til Mönchsjoch næsten fem år tidligere, men lave kuldegrader og et tvivlsomt vejr ændrede lidt på de planer. Og udsigten til at skulle bruge det meste af dagen på at grave os ud fra Jungfraujoch til de 23 minusgrader på den anden side af snedriverne var heller ikke den mest inspirerende. Så vi opgav Jungfraujoch og Louwihorn for denne omgang og lagde os i stedet i stilling i Kleine Scheidegg. Den følgende dag var vejret grumset og det sneede, men da vi var kommet herned til Schweiz for at lave en vinterbestigning måtte vi hellere lave en sådan, så vi iførte os stormgearet og satte kursen mod Lauberhorn, som tronede over passet. Det meste af opstigningen kunne vi følge en skipist op, men den kraftige blæst havde gjort sneen meget uensartet, så vi det ene øjeblik måtte sparke trin i den hårdtpressede sne, og det næste kæmpe os gennem lårdyb sne. Længere oppe forlod vi pisten, og som vi nærmede os passet kom vi hurtigt op i den brølende vind. På topgraten var vinden flere gange ved at rive os omkuld, og fygesneen sved som sandpapir, men nu vi var så tæt på målet kunne vi ikke vende om. Vi blev ti minutter på toppen før vi trak os tilbage i sikkerhed i Kleine Scheidegg. Samme nat toppede vinden med 58 sekundmeter i Jungfraujoch! Det var min første vinterbestigning siden 1996, og min første top sammen med Jacob Klaris. Men næppe den sidste.
|
Galleri: I orkanens øje
