|
Pinsen er altid et godt tidspunkt at tage på en bjergtur på, som en optakt til sommerens ture til Alperne, og denne gang havde vi sat næsen op efter Jubiläumsgrat på Zugspitze. Vi ville dog bestige bjerget fra bunden, så fra banegården i Garmisch-Partenkirchen vandrede vi den lange vej ind gennem Reintal, en meget smuk og næsten uberørt dal der nærmest mindede om canadisk ødemark. Vi nåede op i sneen ved Knorrhütte, men fik her at vide at det ville være for farligt at stige op det sidste stykke mod Zugspitze på grund af megen sne og lavinefare. Hytteværten kunne ikke foreslå nogle alternative turmuligheder, så vi tog sagen i egen hånd og steg op til skisportsområdet SonnAlpin. Undervejs blev vi tiltrukket af Schneefernerkopf, et meget markant bjerg der nærmest lukkede dalen af. NE-flanken så meget spændende ud, en halvstejl sneflanke der så ganske overkommelig ud, så da vi nåede frem til SonnAlpin var beslutningen allerede taget. Det blev en fin tur op over flanken, og det sidste stykke op over den isede grat gav også en smule udfordring. Schneefernerkopf viste sig at være det næsthøjeste bjerg i Wetterstein, men desværre forhindrede drivende skyer os i at have nogen videre udsigt. Om eftermiddagen nåede vi ned til hytten igen, officielt første dag hytten var åben. Der var nu mange folk der var kommet op fra dalen, og de blev meget overraskede over at se os komme den anden vej, ned fra bjerget. Og endnu mere overraskede da vi blot pakkede det sidste af grejet og fortsatte længere ned i dalen til en velfortjent pils på Reintalangerhütte.
|
Guide Schneefernerkopf
