|
Vi var efterhånden ved at blive desperate. Jeg var taget med Kim Sejberg her ned til Wallis for for en gangs skyld at få lavet en vinterbestigning sammen, men vi havde ikke haft videre held med forehavendet. Vort første forsøg, at nå op til Bordierhütte for at lave en af snevæggene fra Riedgletscher strandede i den dybe sne i skoven. Og da vi herefter forsøgte os på vort hængeparti fra året før, nemlig en vinterbestigning af Lagginhorn, måtte vi først ligge over halvanden dag i teltet under en kraftig snestorm, og da endelig chancen bød sig måtte vi vende om i 3100m på grund af kraftig kulde. Men i sådanne situationer er det godt med lidt mekanisk hjælp, så vi rykkede til Zermatt, og gik straks i gang med Oberrothorn dagen efter. Normalvejen går ganske vist op over sydflanken, men vestflanken så alt for spændende ud, og var faktisk en rigtig god tur op over halvstejl men velkonsolideret sne. Og til trods for nærheden til svævebanen på Unterrothorn var der ikke et eneste spor i flanken. Til gengæld var vi sikret et pænt publikum blandt skiløberne på Unterrothorn. Det var en rigtig flot bjergtur, og som kronen på værket skulle vi også lige klatre over vægten for at nå højeste punkt. Det kan så være at Oberrothorn er den letteste vandretop i Alperne, men om vinteren er den en rigtig alpin top.
|
Guide Oberrothorn
