2006 blev et rigtig godt bjergår. Jeg havde sat mig to målsætninger, dels at få besteget mindst to nye 4000'ere og dels at få flyttet min højderekord i opadgående retning. Sidstnævnte målsætning var naturligvis møntet på januar måneds tur med Jacob Klaris til Argentina, som på mange måder blev en meget anderledes tur end normalt. På grund af arbejdspres tager jeg normalt ikke på bjergtur i januar, men til sidst lod jeg mig overtale, og fem uger før jeg landede i Mendoza anede jeg intet om at jeg skulle til Sydamerika. Dernæst forstod vi også at nyde livet, og tog nogle ekstra dage i Mendoza med fremragende rødvin og endnu bedre bøffer. Men da endelig vi nåede frem til basecamp gik vi meget målrettet til værks og nåede toppen på rekordtid og i fin stil. Og så kunne det kun gå for langsomt med at komme tilbage til bøfferne.

Årets andet højdepunkt var de små tre uger jeg tilbragte i Colorado sammen med Martin Rørdam. Her var den overordnede målsætning at gennemføre det berømte Pikes Peak Marathon, men jeg udnyttede forberedelsestiden til at få besteget ikke færre end otte 4000'ere, hvoraf de syv var nye. Ganske vist er de høje bjerge i Colorado langt fra så udfordrende som bjerge af samme højde i Alperne, men min højdeform fejlede ikke noget, og jeg var som regel i stand til at bestige bjergene hurtigere end angivet i beskrivelserne.

Alperne bragte mig derimod ikke så meget nyt. Jeg var en weekend i Valle Brembana i de italienske Alper, hvor jeg havde satset på at lave en enkelt lille top, men da jeg endte i stiløst terræn, og det var ved at være sent på eftermiddagen kunne jeg ikke nå at få nogen top med hjem. Tilsvarende med reblederturen i Randa, hvor jeg desværre løb ind i en knæskade umiddelbart før vi ankom til gletscheren, og så var det slut med bjergbestigning på den tur.

Efteråret bragte mig så til Banff og de canadiske Rockies. Meget flotte og spændende bjerge, men nu var jeg der jo mest i embeds medfør, og kunne fra mødesalen se ud på de solbeskinnede bjerge. Og da jeg endelig skulle i gang med et fornuftigt bjerg slog vinteren til og skjulte bjergene i nysne og tåge. Jeg nåede dog at se nok, til at jeg godt kunne have lyst at vende tilbage til Canada.