|
Vi samledes alle i restauranten på toppen af Unterrothorn, og efter en god frokost med rigelig pils til var det tid til at gå videre. Den ene af deltagerne, som havde måttet bruge temmelig lang tid til at nå op til Unterrothorn, meldte dog fra her og tog svævebanen ned fra Unterrothorn. Vi andre steg ned i Furggji, og fortsatte ad den velkendte sti op mod Oberrothorn, der nok er det bedste udsigtspunkt i Zermattområdet, af dem der kan nås uden klatre- og gletschererfaring. Imidlertid havde der været nogle kunstnere på besøg siden jeg sidste gang havde besteget Oberrothorn. Halvvejs oppe ad ruten var der opsat et metalstativ med en mangefarvet glasplade, og længere oppe fulgte flere kunststykker. Jeg må sige, at selv om disse kunstværker egentlig var meget pæne, så kunne jeg ikke rigtigt se formålet med dem, og da slet ikke nogen grund til at de skulle stå heroppe på Oberrothorn. Det fik mig til at tænke på det andet kunstværk der var blevet opført på et andet Rothorn, det over for Bella Tola, men lige lidt syntes jeg det hørte hjemme her. Jeg havde dog andre ting at tænke på, da jeg kiggede over mod Alphubel. Udsigten var såre kendt, men alligevel så det forkert ud. Der var slet ikke så meget gletscher som der plejede at være, i hvert fald ikke så vidt jeg kunne huske. Det var helt klart noget jeg måtte studere nærmere når jeg kom hjem.
|
Guide Oberrothorn
