| |
Vi skriver 2009, og på det tidspunkt havde jeg været to gange i Californien. Først i marts 2007 da jeg foretog en road trip fra San Francisco og op gennem skovene nordpå, og lige løb halvmarathon i Sacramento på vejen. Og dernæst i januar 2008, hvor jeg bare tog en forlænget weekend i San Francisco for at møde op med Spandeedo, som jeg kendte fra spandexguys sitet. På begge ture havde jeg rejse alene, til stor fortrydelse for Erik, for som han sagde, så kommer han jo aldrig nogen steder. Selv om vi godt nok blandt andet havde tilbragt et par uger sammen i Colorado i 2005. Men Californien stod også på Eriks ønskeliste, så derfor tog vi sammen til Californien i 2009
Lige som på vores forrige tur til Colorado, hvor vi havde besteget Pikes Peak, skulle der også være et bjerg på programmet her på turen til Californien, og da Californiens højeste bjerg, Mount Whitney, længe havde stået på min todo-liste var det nærliggende at gå efter det bjerg. Med en højde af 14.495 fod (4418 meter) er det bjerg ikke bare Californiens højeste bjerg, men også USA's højeste bjerg i de sammenhængende 48 stater syd for Canada, som kaldes Lower48. Så hvis ikke man tæller Alaska med er Mount Whitney USA's højeste bjerg.
Men selv om Californien ligger langt mod syd, og faktisk er på højde med Nordafrika, var sne dog stadig en ting vi skulle tage med i betragtning. Hvilket vi allerede fandt ud af da vi kørte til Lone Pine, en lille by nær Death Valley, som er udgangspunkt for normalvejen til Mount Whitney, men måtte køre omvejen over Mojave, da den mere direkte vej over Tioga Pass endnu ikke var åbnet efter vinterens snefald. Så da vi endelig nåede frem til Lone Pine stod det klart at vi ikke kunne være sikre på, om det overhovedet ville være muligt at gennemføre turen.
Maj måneds galleri: Forsøg på Mount Whitney
|
