Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 22. marts 2016
 
 Uploaded 22-03-16  

Seneste nyheder:

22. marts 2016 I Washingtons skærgård
  Jeg har efterhånden været en halv snes gange i USA, hvilket mine gallerier her på siden gennem tiden tydeligt har båret præg af. Det er sket adskillige gange, at en enkelt tur til USA har kastet flere gallerier af sig, måske specielt ved den tur jeg i 2011 foretog til Yellowstone nationalpark og de omkringliggende stater.
Det har mest været de mange ture jeg har foretaget med Erik, min gode ven og primære rejsekammerat, der har givet anledning til disse gallerier, men sjældent så meget har vist billeder fra nogle af de soloture jeg også har foretaget, eller ture jeg har foretaget med andre kammerater end netop Erik. Og specielt tænker jeg på de to ture jeg har lavet med Robert, a.k.a. reyahnke.
Robert lærte jeg at kende mens han boede i Kerrville nær San Antonio i Texas, og efter at have chattet med ham i en rum tid besøgte jeg ham endelig i foråret 2011 hvor vi kunne mødes på et hotel i Dallas. Han havde gennem adskillige år stået for nogle tilbagevendende events på Circle J Ranch en times kørsel fra Dallas, og efter at have taget mig på besøg derude mens vi var i Dallas stod det mig klart, at jeg snarest muligt måtte til Circle J.
Det skete så blot et par måneder senere, da jeg hørte rygter om, at hans næste event der nok ville blive hans sidste, for skriften på væggen fortalte mig, at han snart skulle flytte. Så med kort varsel fik jeg booket den sidste flybillet til Dallas og fik en forrygende oplevelse på Circle J. Og to måneder senere flyttede han i sit mobile home med sine to katte fra Kerrville til Washington.
I Washington slog han sig ned på en RV resort i Gig Harbor, og da jeg havde fornemmelsen at han der i Washington ikke rigtigt havde nogle venner og noget netværk var det da naturligt for mig at besøge han der. Det gjorde jeg så i maj 2012, og det er billeder fra den tur, jeg har udvalgt til denne måneds galleri.
Marts måneds galleri: Omkring Whidbey Island



  Tidligere nyhedsbreve:
29. februar 2016 På jagt efter nye lejrpladser
25. januar 2016 Iran på vej mod et nyt turist-boom
2015 Nyhedsbreve 2015.