Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 24. februar 2017
 
 Uploaded 24-02-17  

Seneste nyheder:

24. februar 2017 USA's nyvalgte præsident inspirerer til månedens galleri
  Jeg er nu blevet 'tvunget' ud i en ny stribe af gallerier til trods for, at jeg på den ene side ikke rigtigt har mulighed for at lave nye spændende ture, og på den anden side ikke har mulighed for at tage fat på nogle af de mange spændende gallerier jeg kunne lave fra tidligere tider, hvor jeg godt nok har mange spændende billeder, men de ligger alle som dias og jeg derfor ikke har mulighed for at få dem digitaliseret.
Men forleden fik jeg en inspiration til et nyt galleri fra en højst usædvanlig kilde, nemlig den nyvalgte præsident for USA: Donald Trump! Og her må man naturligvis spørge sig selv om, hvordan denne bragesnakkende populist kunne inspirere mig til at lave et galleri blot fordi han er blevet USA's præsident?
Jo, Donald Trump har luftet mange tossede planer, og det ikke bare igennem den lange valgkamp, som mere end én gang har fået folk til at ryste på hovedet og udtalt, at han ikke ville have en jordisk chance for at blive nomineret som republikanernes præsidentkandidat, for slet ikke tale om at blive udnævnt til USA's præsident.
Men faktum er, at han nu er blevet valgt, så nu må vi trækkes med ham frem til 2020, hvor amerikanerne igen vælger deres næste præsident.
En af præsident Trumps nok mest berømte udtalelser er, at han vil bygge en høj mur mellem Mexico og USA for at standse den illegale indvandring, som amerikanerne (i parentes bemærket) lever godt af, da mexicanerne i vid udstrækning påtager sig de jobs som amerikanerne ikke selv gider tage. Og Trump mener, at mexicanerne selv skal betale de svimlende omkostninger for denne kilometerlange mur.
Dette udsagn inspirerede mig til at slå ned på en tur, jeg i 2005 havde i den sydlige del af Texas, og hvor jeg selv blev kontrolleret af den amerikanske grænsepatrulje. Og denne korte episode fik mig til at se lidt nærmere på de dage jeg rejste gennem Texas for at nå frem til Guadalupe Mountains og Texas' højeste bjerg.
Februar måneds galleri: Tidsfordriv i Texas



  Tidligere nyhedsbreve:
24. januar 2017 Gallerierne får en chance mere
2016 Nyhedsbreve 2016.