Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 17. februar 2019
 
 Uploaded 17-02-19  

Seneste nyheder:

17. februar 2019 Hvad brydning også kan føre til
  I dag er jeg jo ikke længere i stand til at bestige bjerge, og de længere vandreture er også en saga blott. Så naturligvis har det langt hen ad vejen også haft betydning for det omfang af rejser, som jeg i tidligere tider har foretaget en del af.
Selv om det er trist at jeg ikke længere kan få det samme ud af en udlandsrejse som jeg kunne i 'gamle dage', så er der også andre grunde til at dette ikke er så aktuelt længere, for sammen med blodproppen blev jeg heller ikke mere så mobil som før, og det medførte snart at jeg måtte nøjes med at leve på kontanthjælp, og selv om jeg takket være en billig husleje er i stand til at leve af kontanthjælpen er det indlysende, at budgettet ikke længere tillader udlandsrejse i samme omfang som jeg kunne foretage tidligere.
Men det er ikke helt slut med rejser, for efter jeg blev udskrevet fra hospitalet efter blodproppen har jeg kastet mig over brydning nu hvor jeg hverken kan bestige bjerge eller vandre lange ture og knapt nok kan løbe en normal tur i skoven. Det kan så godt være at min krop ikke rigtigt er bygget til at være bryder, men brydningen sikrer mig dog at jeg i et vist omfang får bevæget mig og min krop.
Desværre er brydning dog en sport, der her i København bliver udøvet i lige så begænset omfang som Amerikansk Fodbold (hvilket jeg også har haft en interesse i, i hvert fald set fra sidelinien). Og da man ikke i nogen af disse sportsgrene han udføre den alene er det klart at jeg (heldigvis) må rejse til steder, hvor jeg kan finde ligesindede.
Disse ture har som oftest gået til Berlin, hvor jeg har fundet en ven, som ikke alene selv dyrker brydning, men også er så imødekommende at han har inviteret mig til at tilbringe natten i den anden halvdel af hans dobbeltseng. Samtidig forsøger jeg også at udnytte enhver lejlighed til andre steder til at få en brydekamp med nogen af de lokale brydere.
På denne måde har jeg brydet både i Dresden, Hildesheim, Paris og på den amerikanske østkyst - og den tur jeg vil tage fat på her i dette galleri var da jeg i forrige år tog til Düsseldorf for at bryde med en fyr, jeg indtil nu kun havde mødt på hotelværelset da han havde et par dage i København. Og ligesom jeg dengang havde givet ham en bytur i København gav g6fighter mig også en bytur da jeg besøgte ham på hans bopæl i Düsseldorf.
Februar måneds galleri: Hovedstaden i NRW



  Tidligere nyhedsbreve:
16. januar 2019 På stranden med en dejlig fyr
6. januar 2019 Første nye engelske sider siden 2011
2018 Nyhedsbreve 2018.