|
Efter bestigningen af Pigne de la Lé var vi nu klar til at gøre et forsøg på en 4000'er. Vi havde endnu ikke ambitioner om nogen sværere tur, så valget af Bishorn som vores næste top var ganske indlysende. Jeg var dog fortsat ikke i topform, og måtte bruge næsten seks timer på den ellers ganske overkommelige hyttetilgang til Cabane de Tracuit. Jeg havde dog fået det bedre næste morgen, men det havde vejret desværre ikke. Da jeg seks år tidligere havde besteget Bishorn havde det været i sne og usigtbart vejr, og som vi efterhånden bevægede os i højden tegnede alt til en gentagelse. Og da vi på den anden side af Mergasch atter løb ind i et snevejr blev vi enige om at vende om. Så meget behov havde jeg dog ikke for, atter at stige op på Bishorns store snedrive i usigtbart vejr. Tilbage i hytten besluttede vi dog at tage en nat mere, for næste morgen at kunne bestige Diablons, men da næste morgen gryede med fint vejr valgte vi alligevel at gøre et nyt forsøg på Bishorn. Denne gang kom vi op, ganske vist som det sidste hold, men til gengæld havde vi toppen for os selv og kunne nyde udsigten ud over Weisshorns fabelagtige og enorme nordøstflanke. Jeg havde ikke været over 4000m siden jeg i to år forinden havde været på Makalu, og det var en dejlig oplevelse at være i højden igen. Mere af den slags, tak. Jeg var i godt humør på vejen ned, men det fik et lille knæk da jeg sprang over en spalte og glemte at jeg havde taget mine jern af. Dejsede om i den glatte sne og bankede isøksen ind i brystkassen. Heldigvis er min brystkasse dog solidt bygget, så jeg fik kun et lettere kødsår, men dog var det en påmindelse om, at selv en så uproblematisk gletscher som Turtmanngletscher ikke er nogen legeplads.
|
Guide Bishorn
