|
Efter vores sædvanlige morgenbestigning af Parrotspitze satte vi kursen mod Lisjoch og Liskamm. Da Christoph og jeg havde været på Liskamm to år forinden var vi steget ned ad østgraten, men denne gang tog vi den i opstigning, og jeg skal ærligt indrømme at jeg blev noget overrasket over, hvor stejl og eksponeret graten rent faktisk var. Dengang havde vi jo også vænnet os til eksponeringen under den lange overskridning fra vesttoppen. I et jævnt tempo og uden hast nåede vi østtoppen og højeste punkt på tre timer, og til vores store overraskelse skulle vi faktisk klatre over lidt klippe for at nå højeste punkt, for to år forinden havde det været en ren snetop. Det var et dejligt gensyn med Liskamm, og vi tilbragte lang tid deroppe for at nyde udsigten på denne vores sidste bestigning heroppe. Og så var det alligevel ikke vores sidste bestigning, for da vi var steget ned igen og havde sat kursen tilbage mod Lisjoch drejede jeg fra og førte reblaget op på Entdeckungsfelsen. Disse anonyme klipper havde faktisk skrevet historie for over 200 år siden, idet de var de første klipper, der nogensinde var besteget i Monte Rosa-området, af et par fårehyrder der var kommet op fra Italien for at undersøge om måske der var brugbare græsgange på nordsiden af Lisjoch. Dermed havde vi - i overført betydning - gnavet Monte Rosas sidste græs ned.
|
Guide Liskamm E
