|
Vores tid heroppe i Monte Rosa massivet var efterhånden ved at løbe ud, og vi havde nu kun mulighed for at lave én tur mere her fra vores lejrplads ovenfor Seserjoch. Vi havde nu besteget alt hvad der på nogen måde kunne karakteriseres som en top her i området, så vores sidste tur ville uvilkårligt blive en genbestigning. To bjerge var de indlysende muligheder, nemlig de to højeste bjerge herfra: Dufourspitze og Liskamm, og da Christoph ikke havde nogen speciel præference fik jeg lov til at vælge. Men for mig var der ingen tvivl. Dufourspitze var ganske vist det højeste bjerg, men Liskamm så absolut det smukkeste, så det betød at vi efter vores sædvanlige morgenmadspause atter skulle trave den velkendte tur op over Parrotspitze. Vi var dog ikke de eneste der benyttede det gode vejr til en udendørs morgenmad, for midt i morgentheen landede et privatfly nede i Seserjoch. Ud steg tre mand, klapstole og klapbord blev slået op, og så var der frokost i det hvide. Sandsynligvis en eller anden rig forretningsmand, men det kræver nu en vis grad af lokalkendskab at vide at man kan lave picnic i Serserjoch. Efter morgenmaden pakkede de stole og bord ind i flyet igen og lettede ned over Grenzgletscher, mens vi andre tog fat på vores velkendte tur op til toppen af Parrotspitze.
|
Guide Parrotspitze
