Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Guide  >  Index  > Balfrin
 
 Opdateret 18-02-05  
Roccia Nera

Balfrin    3796m

Balfrin med Berner Alpen i baggrunden

Balfrin, set fra Nadelhorn (SSW) med Gross Bigerhorn til venstre og Berner Alpen i baggrunden.

Balfrin er det store gletscherklædte massiv, der betragtet fra nord, og især fra toget mellem Lötschberg og Brig, ligger som en mur mellem Mattertal og Saastal. Balfrin er det første gletscherklædte bjerg man møder på vej sydover fra Stalden og byder følgelig på en fremragende udsigt, både ned mod Rhônedalen og over mod Nadelgrat.

Førstebesteget: 1863 (S-graten)
Kort: Blad 1308 St. Niklaus og 1328 Randa
Fører: SAC Walliser Alpen bind 5

A) S-graten fra Bordierhütte, evt. via Riedpass. 3½ time, WS, 910hm.
  Den klassiske bestigningsrute på Balfrin, der også er det optimale valg hvis man fra Mischabelhütte vil bestige Balfrin efter en overskridning af Windjoch.
  Fra Bordierhütte, 2886m, fører en sti over til Riedgletscherens nordlige sidemoræne, som man følger til dennes øverste ende i ca. 3100m, hvor man stiger ud på Riedgletscher, 45 min. Ude på gletscheren stiger man op i en stor højrekurve til foden af Balfrins SW-grat, 3376m. Ved gode sneforhold kan man fortsætte på gletscheren mellem graten og et isfald til højre, men er der for mange spalter må man i stedet benytte sig af de nederste, løse klipper på SW-graten. Man når således op til det øvre, flade gletscherbækken, 75 min. Nu stiger man mod SE op i den store gletscherbugt der ligger syd for toppen af Balfrin og når således uden vanskeligheder op på S-graten (3620m), 45 min. Graten består af klippe og fører let til toppen af Balfrin, ½ time. Ialt 3½ time i opstigning, 2½ time i nedstigning.
Variant: efter passagen af Balfrins SW-grat kan man også vælge at fortsætte længere mod syd og stige direkte op til Riedpass (3561m), for herfra at bestige sydgraten fra dennes laveste punkt. Denne omvej lægger ca. 20 min. til bestigningstiden.

B) NV-graten fra Gross Bigerhorn. 1 time, WS, 202hm.
  Det er forholdsvist populært at overskride Balfrin, og derved tage Gross Bigerhorn med på samme tur. Man bør i så fald begynde med Balfrin, således at man har gletscheren bag sig inden solen rammer gletscheren.
  Fra
Gross Bigerhorn, 3626m, stiger man ned over snegraten til den lille sadel mellem de to toppe (3594m) og fortsætter videre ad snegraten til Balfrins NW-top (3789m), ½ time. Herfra ned over sne og lette klipper til sadlen på den anden side, hvorfra man uden vanskeligheder når højeste punkt, ½ time. Ialt 1 time i opstigning og det samme i nedstigning. Fra Bordierhütte 3½ time i opstigning og 2½ time i nedstigning.

Balfrin set fra Nadelhorn

Interne links:

Bordierhütte
Bjerghytter
Bjergbestigning i Mattertal
Generel information om Mattertal
Eksterne links:

Bordierhütte
SAC bjerghytter
Turistinformation St. Niklaus