Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 23. juli 2011
 
 Uploaded 23-07-11  

Seneste nyheder:

23. juli 2011 Vandring som nyt tema blandt mine blogs
  Lige siden jeg for over ti år siden begyndte at skrive mine blogs her på ViaAlpina fik jeg også hurtigt et behov for at lave et index over disse, og ud over den kronologiske liste lavede jeg også en tematiseret liste, hvor de enkelte blogs blev fordelt på forskellige temaer, alt efter indhold. Jeg oprettede tolv temaer, hvorunder mine blogs kunne fordeles: Bjerg(bestigning), GayLife, Humor, Kultur, Medier & Reklame, Natur & Miljø, Politik, Rejser og Trafik, Sport og præstationer, Teknik & Computer, Tøj & Mode samt endelig Årets gang.
Disse elleve temaer fungerede meget godt de første mange år, men da mine interesser jo ikke er helt stationære sker der også langsomt en forskydning i de emner jeg tager op og omtaler her på bloggen. Mine bjergbestigningsaktiviteter er blevet noget neddroslet i det sidste par år, og for stadig at kunne nyde livet i bjergene er jeg gået tilbage til vandringen, som jo var min store aktivitet i første halvdel af 1980'erne. Og med mere fokus på vandringen har der været et stigende behov for at udkrystallisere denen aktivitet i sit eget tema, hvilket så er sket nu. Hidtil har det nemlig været en opgave at rubricere vandringen rigtigt, og i mange år har disse blogs været rubriceret under Natur & Miljø, men da mine vandreture i nyere tid mere har været bjergvandring end vandring for vandringens skyld er der også et stigende antal blogs, der er rubriceret under Bjerg(bestigning). Men denne forvirring burde være slut nu, hvor Vandring har fået sit eget tema, og de mange blogs jeg med tiden har skrevet om vandring har ved samme lejlighed også fået ændret deres relevante tema.
ViaAlpina Blogs, Tema, Vandring: BlogIndex Vandring



  Tidligere nyhedsbreve:
30. juni 2011 På bjergtur i Kaukasus
30. april 2011 Endnu en etape på Hallandsleden
30. marts 2011 Et tilbageblik på Anhalter Bahnhof
2. marts 2011 Et spadestik i Rom
30. januar 2011 Ekspedition til Mercedario
2010 Nyhedsbreve 2010.