Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 20. april 2017
 
 Uploaded 20-04-17  

Seneste nyheder:

20. april 2017 ViaAlpina i suspense
  Jeg har nu været på kontanthjælp i over tre år siden jeg blev ramt af den blodprop i 2013, og det sætter selvfølgelig sine begrænsninger i min økonomiske formåen - og nu får det også betydning for mine regelmæssige opdateringer her på ViaAlpina. Specielt når jeg nu, som led i min genoptræning, prøver på at bryde hver måned. Med deraf følgende stigende rejseudgifter.
For jeg har ganske vist penge nok til at vedligeholde mit abonnement på registreringen af domænet, men ikke nok til også at betale for webhotellet, som har forfald i morgen, hvilket medfører, at ViaAlpina fra i morgen bliver suspenderet, og det derefter vil være tvivlsomt, om man fortsat vil kunne se domænet på den velkendte adresse www.viaalpina.dk.
Jeg har dog fået lovning på, at hvis jeg betaler det skyldige beløb førstkommende første (maj) vil suspensionen blive ophævet, men jeg vil selvfølgelig ikke garantere, at det straks efter vil blive gjort tilgængeligt, for selv i disse elektroniske tider vil det tage nogen tid for webhotellet at registrere betalingen og ophæve suspensionen. Og selv da kan jeg jo ikke være sikker på, at der ikke er nogle filer der vil blive slettet.
På nuværende tidspunkt har jeg 13.986 filer liggende her på domænet, og jeg har allerede besluttet, at selv om jeg naturligvis har backup-kopier liggende på min egen computer i form af min offline-version, vil en genskabelse af domænet med alle sine direktorier være uoverskueligt at skulle foretage. Så hvis samtlige filer bliver slettet vil det betyde et farvel til ViaAlpina på internettet.
Jeg vil dog fortsætte med at bygge videre på min offline-version, også mens suspensionen fortsætter, og når eller hvis suspensionen ophører og hele domænet fortsat igen bliver tilgængeligt, da vil jeg konvertere alle de filer, jeg har lavet under suspensionen, til en online-udgave, der vil blive uploaded når ViaAlpina er blevet genetableret.
Jeg har nemlig bemærket, at jeg i stigende omfang bruger ViaAlpina som 'huskeseddel' for de begivenheder og oplevelser jeg har fået med tiden, så selv hvis ViaAlpina ikke længere skulle fortsætte i den velkendte online-version vil den fortsat være tilgængelig offline. Den vil så dog kun være tilgængelig for mig selv og på min egen computer. Så vi får se hvad de næste uger vil bringe!




  Tidligere nyhedsbreve:
27. marts 2017 En lille bonustop i Iran
24. februar 2017 USA's nyvalgte præsident inspirerer til månedens galleri
24. januar 2017 Gallerierne får en chance mere
2016 Nyhedsbreve 2016.