4. maj 2020

Længsel efter Midtsverige

I slutningen af 90erne var jeg begyndt at genoptage flerdages vandreture, som jeg ellers ikke havde gjort noget ved i den forudgående halve snes år, da jeg samlede de fleste af mine fridage sammen til at kunne drage på bjergbestigningsture i Alperne. Men i takt med stigende vanskeligheder med at finde bjergbestigningsmakkere havde jeg brug for andre måder at udleve min udlængsel på. Relativt hurtigt fandt jeg på et projekt om at vandre Sverige på langs, idet jeg huskede fra mine lange vandreture i Lappland i 80erne at vandring i Sverige blev mere spændende jo længere nordpå jeg kom. Som jeg havde forestillet mig blev vandreturene først rigtig spændende når jeg kom længere nordpå, og noget kunne tyde på, at det specielt var tilfældet da jeg var nået frem til Charlottenberg, hvor den internationale jernbane fra Arvika til Oslo krydsede grænsen til Norge. Frem hertil havde jeg så vidt muligt forsøgt at lave mine vandreture sammen med Allan, men da vi nåede frem til Charlottenberg meldte han fra på en videre udforskning af vandremulighederne her, enten fordi det fra København nu tog for lang tid at nå frem til udgangspunktet eller fordi terrænet efterhånden var for uvejsomt for ham. Det betød, at hvis jeg ville videre måtte jeg bære alt lejrudstyret selv, da vi nu ikke længere havde to personer at fordele fællesudstyret på, men samtidig gav det mig nu også større frihed til at opleve naturen i al dens ensomhed. Jeg har dog for nylig bemærket, at mine mest interessante vandreture netop har ligget nord for Charlottenberg. Men måske også fordi jeg har været begunstiget af højt og flot solskinsvejr på de to ture, der begge fandt sted i maj/juni. Og uafhængigt af hinanden har jeg blot udvalgt en enkelt dagsmarch fra disse to ture til mit galleri, således andendagen fra etape 16 mellem Charlottenberg og Torsby i maj 2018 og førstedagen af etape 17 mellem Ransby og Torsby i juni 2019. Etape 18 har jeg dog aldrig vandret, da min planlægning længe havde vist, at jeg her skulle krydse en flod, hvorover der længe ikke havde været nogen bro, og da jeg endelig så på et satellitfoto at der nu var bygget en bro var det efter jeg havde fået den blodprop, som indtil videre har forhindret i at gennemføre denne etape - omend denne etape netop derfor vil være et efterstræbelsesværdigt mål for fremtiden. Indtil da vil det være nærliggende for mig at kigge nærmere på nogle af de mange andre dagsetaper mellem Charlottenberg og Ransby jeg ikke har vist på mit galleri endnu, og her har jeg vurderet at det kunne være passende at tage fat på den første etape jeg i maj 2018 foretog fra Charlottenberg til Billan, selv om netop denne dagsetape nok er en af de mere kedelige, da den fandt sted i al hast da jeg først nåede frem til udgangspunktet for denne tur ud på aftenen. Maj måneds galleri: Mod nye horisonter