Navigation: Quicklink   
Start  >  Bjergbestigning  >  Bjerghytter  > Mischabelhütte
 
 Opdateret 20-01-05  
Mattmark

Mischabelhütte    3329m

Mischabelhütte ligger som en ørneborg højt over Saastal Udgangspunkt for bestigning af Ulrichshorn, Nadelhorn og Lenzspitze.
Pasovergange: Over Windjoch (3850m) til Gasenried og St. Niklaus.
Bygget: 1902 og 1944
Kapacitet: 120 personer
Vinterrum: Ja, altid åbent
Ejer: AACZ med SAC-rettigheder
Telefon: +41 (027) 957 13 17
Tilgang fra Saas Fee: Fra Saas Fee (1803m) stiger man mod vest gennem en lille lærkeskov, overskrider Triftbach (1955m) og fortsætter i talrige serpentiner op over Trift, frem til Schönegge (2449m), 1½ time. Hertil også fra kabinebanen Hannig (2320m) på ½ time, idet man ad en højdesti krydser under Hohbalmgletscher og Distelhorn. Fra Schönegge fortsætter stien en stund i retning af Distelhorn, men holder så mere mod vest for at passere under Distelhorns sydflanke og frem til en vejgaffel (2750m), 45 min. Her deler stien sig: Tidligere valgte man den venstre sti, der fører op gennem blokmark til foden af Fallgletscher, for ad et klippebånd at traversere ud i Schwarzhorns ESE-flanke, som man fulgte til toppen, hvorpå hytten står, 1½ time. Imidlertid har stigende problemer med stenslag, forårsaget af gletscherens tilbagetrækning, gjort at man i 1999 har forlagt ruten. Man kan dog fortsat gå ad den gamle rute, der dog ikke længere bliver vedligeholdt. I dag vælger man derfor den højre sti, som fører ud til Schwarzhorns E-grat, som man følger direkte til toppen, sikret med kunstige trin, flere hundrede meter kabler og en 12m høj stige til at komme op over en stejl passage. Hele denne del af ruten er stejl og eksponeret, og det er nødvendigt at være sikker på fødderne. Man når således hytten på ligeledes 1½ time. Ialt 4 timer fra Saas Fee, 2 timer i nedstigning.


Interne links:

Hytteindex
Guide Lenzspitze
Guide Nadelhorn
Guide Ulrichshorn
Artikel: En anden måde...
Eksterne links:

Mischabelhütte
Turistinformation Saastal
SAC bjerghytter