Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 30. maj 2016
 
 Uploaded 30-05-16  

Seneste nyheder:

30. maj 2016 En naturoplevelse i det gamle DDR
  For en gangs skyld er det helt friske billeder jeg har udvalgt til månedens galleri, nemlig en håndfuld billeder jeg har fra det par dage jeg tilbragte i Dübener Heide for blot et par uger siden. I maj plejer jeg jo at tage til Dresden for at fejre Andy ved hans fødselsdag den 29, og jeg plejer at bruge en uges tid i hyggeligt samvær med ham. Men jeg har jo i de sidste år begyndt at bryde, og forrige år havde jeg kunnet kombinere nogle dage på den internationale brydecamp i Lindow med den efterfølgende uge med Andy.
Men det lod sig ikke gøre i år da jeg var tvunget til at besøge Andy før hans korrekte fødselsdag da jeg havde en uopsættelig aftale på netop hans fødselsdag. Så jeg blev nødt til at besøge ham ugen før, selv om det ville komme i karambolage med brydecampen i Lindow. Og da økonomien ikke kunne dække begge ting i år blev jeg nødt til at droppe brydecampen meget mod min vilje.
Der var dog en af de brydere jeg var kommet i kontakt med gennem MeetFighters, som ikke havde vanskeligheder med at komme til Lindow i den weekend, og selv om jeg jo ikke selv kunne deltage i Lindow kunne jeg i det mindste give ham gode råd til hvad han kunne forvente sig i Lindow, da han ikke tidligere selv havde været der. Og det medførte samtidig at jeg gerne ville bryde med ham efter Lindow, hvor jeg jo ville være i Dresden.
Fyren havde sit eget sommerhus, eller datscha, som sådan en hytte hedder i det gamle Østtyskland, og da han havde sin egen transportable brydemåtte som han kunne sætte op på terrassen var jeg straks solgt, for jeg havde altid fundet det spændende at kunne bryde under åben himmel.
Ved at bryde med ham kunne jeg også samtidig få et lille indblik i hvordan livsbetingelserne havde været i det gamle Østtyskland, for han var født og opvokset i det gamle DDR og de 40 år i dette samfund kunne ikke have undgået at sætte sig spor. Og samtidig tiltalte det mig også at hans datscha lå i et gammelt hedeområde som forlængst var sprunget i skov igen. Så han kunne måske give mig den naturoplevelse fra det gamle DDR som jeg flere gange tidligere havde efterlyst fra Andy, men som jeg aldrig havde fået.
Maj måneds galleri: To dage i Dübener Heide



  Tidligere nyhedsbreve:
28. april 2016 En miniferie til Alperne
22. marts 2016 I Washingtons skærgård
29. februar 2016 På jagt efter nye lejrpladser
25. januar 2016 Iran på vej mod et nyt turist-boom
2015 Nyhedsbreve 2015.