Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 27. oktober 2011
 
 Uploaded 27-10-11  

Seneste nyheder:

27. oktober 2011 En aften et ukendt sted i Iran
  Jeg har netop været til den årlige generalforsamling i UIAA, og atter engang, da jeg talte med den tyrkiske delegerede Nejat Akinchi, blev jeg mindet om, at der jo stadig ligger bjergmæssige udfordringer for mig i dette spændende land. Jeg havde jo i 2008 for tredie gang været i Iran, og her selvfølgelig taget mig lidt tid til at komme ud i bjergene. Jeg havde aftalt med en Hassan, hvilket var en vens ven, at vi skulle forsøge os på Sabalon Kouh - eller Savalan, som jeg blev belært om var det rigtige lokale navn, og det ville i så fald være tredie gang jeg gjorde et forsøg på Irans trediehøjeste bjerg.
Jeg skulle bare tage flyet fra Teheran til Ardabil, og herfra en taxa til Shabil, så ville vi mødes der. Jeg kunne dog ikke umiddelbart skaffe en flyplads fra Teheran til Ardabil, men det kunne Hassan. Han købte en billet til mig og sendte mig en kode, som jeg bare kunne bytte til en billet på det lokale billetkontor i Teheran. Hvilket også fungerede. Suspekt!
Jeg anede ikke noget om, hvad eller hvor Shabil var, men efter nogen intern snak fandt folkene på lufthavnens taxaplads ud af, hvor det lå, og hvem der skulle køre turen. Vi kom så afsted, men efter en time kørte vi væk fra hovedvejen og ind i en lille by, hvor chaufføren forlod taxaen, men bad mig vente. Mere suspekt!
Efter nogle minutter kom chaufføren tilbage og sagde, at jeg skulle skifte til en anden taxa, hvor motoren ganske rigtigt lød fortrinlig, men hvor lyset ikke virkede! Nå, men det var fuldmåne, og der var næppe megen trafik på vejen videre frem, så jeg hoppede over i den lettere invalide taxa, betalte den første taxachauffør, og ved samme lejlighed også den næste, og vi kørte så væk fra byen, ind i landet. Endnu mere suspekt!
Jeg havde ingen anelse om, hvor vi kørte, men jeg kunne se Savalans markante profil forude, så helt galt var det vel ikke. Pludselig standsede taxaen, og chaufføren her sagde, at vi nu var i Shabil. Udenfor taxaen befandt der sig en stor, skummelt udseende bygning, med et enkelt lys oppe på overetagen, og jeg følte mig ikke helt tryg ved situationen. Der var intet spor af Hassan, og jeg vidste i øvrigt heller ikke hvordan han så ud. Nå, men der var vel ikke så meget andet at gøre end at stige ud, og så tage den derfra. Jeg fik min bagage med mig, og så kørte taxaen tilbage, krydsede op over en bjergryg og forsvandt så på bagsiden. Jeg stod tilbage ude i de øde bjerge, i fuldmånens skær, til lyden af hundeglammen i nabolaget. Højst suspekt! Jeg havde dog et telefonnummer på Hassan, men da jeg ringede op på det fik jeg en person i røret, der kun talte farsi, og det kunne jeg jo ikke bruge til noget. Jeg havde halvvejs planlagt at finde et sted her for at overnatte i det fri, da jeg pludselig hørte stemmer fra den skumle bygning. Jeg vidste dog ikke, om det betød noget godt eller skidt, men placerede mig et sted, hvor jeg kunne ses. Det viste sig dog at være to fredsommelige fyre, som dog heller ikke talte andet end farsi, men den ene af dem fik så en genial idé, da han kendte en fyr nede i lavlandet, der var lærer, og som derfor forstod engelsk.
Via min mobil ringede han op til fyren, og gav den så videre til mig. Og så kunne jeg hurtigt sætte ham ind i situationen. Jeg fortalte læreren at han skulle fortælle min ven heroppe, at han skulle ringe til det nummer og give besked til Hassan at jeg var her (hvor så end dette 'her' var), og at jeg ventede ham her. Telefonen over til makkeren, og de talte videre. Han ringede så til det nummer jeg havde fået oplyst og talte så med ham. Hvem det end var, og hvor jeg var, fandt jeg aldrig ud af, men jeg forstod på ham, at den person jeg ventede på var på vej, og så forsvandt han i nattemørket. Kort efter startede en bil nedenfor mig og forsvandt op over den samme bjergryg som taxaen havde gjort det. Hvornår Hassan i givet fald ville komme havde jeg ikke fået nogen forståelse af, men da jeg gik ud fra at han var i bil ville jeg vel kunne se billygterne når han krydsede over bjergryggen...
Mere følger i månedens galleri!
Oktober måneds galleri:  Nyt forsøg på Savalan



  Tidligere nyhedsbreve:
30. september 2011 Under Alex's kyndige vejledning
27. juli 2011 Den sidste rebledertur
23. juli 2011 Vandring som nyt tema blandt mine blogs
30. juni 2011 På bjergtur i Kaukasus
30. april 2011 Endnu en etape på Hallandsleden
30. marts 2011 Et tilbageblik på Anhalter Bahnhof
2. marts 2011 Et spadestik i Rom
30. januar 2011 Ekspedition til Mercedario
2010 Nyhedsbreve 2010.