28. juli 2021

Indblik i azerbaijanernes frihedskamp

Jeg har nu været tre gange i Iran, og alle tre gange har det primært været for at bestige nogle bjerge i Iran. Første gang var i 2003 hvor jeg var afsted med Erik Storm, og ud over en bestigning af Tochal udenfor Teheran gjorde vi også et forsøg på at bestige Damavand, som er Irans højeste bjerg, uden dog at vi nåede toppen. På min næste tur til Iran, som fandt sted i 2004 var Christian denne gang også taget med. Vinteren havde det år trukket ud, så da vi var fremme i Teheran besluttede vi at droppe tanken om at bestige Damavand og ville i stedet bestige en 4000'er eller to inde bag Shahr-e Kord, en by ca. 100 km mod vest fra Teheran. Det endte dog med at vi ville bestige Sabalan Kouh som er Irans tredjehøjeste bjerg, men på grund af navigations- og kommunikationsproblemer nåede vi aldrig frem til bjerget men måtte bestige to unavngivne bjerge fra en bivuak i stedet. Og som plaster på såret besteg Christian og jeg Kouh Soffeh fra Esfahan. Min tredje og sidste tur til Iran fandt sted i 2008, og også denne gang stod bjergene i højsædet, omend på en noget anderledes måde. Jeg havde gennem en årække været Danmarks repræsentant for Dansk Bjergklub ved de årlige generalforsamlinger i UIAA, og dette år fandt generalforsamlingen sted i Teheran, således at jeg endnu en gang skulle til Iran. På sådanne generalforsamlinger har jeg altid forsøgt at lægge nogle dages ferie oveni, således at jeg også havde tid og mulighed for at bestige nogle af de lokale bjerge, og derfor var det nærliggende at jeg ville gøre endnu et forsøg på Sabalan Kouh. I 2004 havde problemet været at jeg havde angrebet Sabalan Kouh fra sydsiden, men jeg havde senere erfaret at de fleste bestigninger af dette bjerg fandt sted fra nordsiden, hvor der tilmed også var en bjerghytte man kunne benytte sig af. Ligeledes var det ved en opstigning nordfra ikke Sara'eyn som var udgangspunktet for bestigningen men den lille landsby Shabil. Jeg havde i mellemtiden også fået en herboende ven fra Iran, og da han kunne sætte mig i kontakt med sin kammerat Hassan, som boede i Tabriz-området i nærheden af bjerget så det ud til at tredje gang ville være lykkens gang. Det blev det dog ikke. Efter en noget bøvlet og rodet vej til Shabil, hvor vi skulle mødes, havde vi tabt værdifuld tid, så vi nåede ikke op til hytten men måtte overnatte på et primitivt hotel i Shabil i stedet, og herfra lod det sig af sikkerhedsmæssige årsager ikke gøre for os at bestige Sabalan Kouh som en endagestur, hvilket jeg har beskrevet i et tidligere galleri. Men efterfølgende blev jeg invitereret til at tilbringe et par dage hos Hassans familie i Azarshahr, hvilket gav mig en god lejlighed til at få en indsigt til dagligdagen for den almindelige iraner, hvilket var noget man som turist næppe får mulighed for. Og samtidig fik jeg et indblik i azerbaijanernes frihedskamp, hvilket vi ikke kender meget til her i Danmark. Juli måneds galleri: Dage i Azarshahr