21. juli 2022

Trilogien i Valais afsluttes

I 2003 lavede jeg sammen med Jacob Klaris-Jensen en god lang bjergtur, hvor vi var startet med at bestige et par bjerge i Ötztaler Alpen og var fortsat over Silvretta og Berner Alpen til Wallis, hvor vi havde slået os ned i Martigny. Jacob havde en fornuftig indstilling til det at bestige bjerge, og det var indlysende at jeg gerne ville have mulighed for at sætte mit præg på hans fremtidige bjergbestigningslyster, og det gjorde jeg ved at vise ham forskellige aspekter af de gode oplevelser man kunne have i bjergene. Jeg har i de seneste år vist gallerier fra nogle af de mange ture vi havde foretaget under denne knap fireugers periode, hvilket jo både var til fordel for Jacob og mig selv, for mit vedkommende fordi jeg for en gangs skyld havde en makker jeg kunne bestige bjerge med, en makker som ikke var særlig kræsen med hvilke bjerge jeg diskede op med. Hvilket betød at vi også kunne bestige bjerge, som ikke absolut skulle være blandt de mest kendte, men også toppe, som måske lå i skyggen af andre, mere kendte bjerge. Vores rundtur i Alperne burde måske nok have sluttet med at bestige et bjerg i Montblanc-området, men selv med de små fire uger vi havde til rådighed var der ikke tid til at lave nogle bestigninger der, så da vi kom til Martigny var vejret så godt at vi besluttede at lave en tur med overnatning i det fri, uden at skulle besvære os med at bestille overnatning på en hytte, til gengæld måtte vi så nødvendigvis selv slæbe mad og bivuakgrej med på turen. Målet var i første omgang Pierre Avoi, som jeg længe havde beundret fra ture i Rhonedalen omkring Martigny, og som jeg længe havde set som indgangsportalen til Rhonedalen og Wallis, men som jeg endnu ikke havde besteget, så det var en bestigning af denne jeg havde omtalt i mit første galleri fra den bivuaktur, et galleri, som jeg lancerede her på siden i april 2021. Og hvor vi ved samme lejlighed også besteg Tête de Portail undervejs til Pierre Avoi. Efter disse to bestigninger vendte vi ikke tilbage til Rhonedalen, men nøjedes i stedet med at stige ned til Croix de Coeur for vores bivuak, og hvorfra vi dagen efter besteg Tête des Etablons, hvilket blev den anden etape i denne trilogi, som jeg lancerede her på siden i februar 2022. Hvilket så bringer mig frem til den sidste del af den trilogi, som jeg påbegyndte her på siden i april 2021, og det var en bestigning af Mont Rogneux, som vel egentlig ikke kan siges at være kronen på værket, da der var mange flere toppe længere ude ad graten. Men da det jo var begrænset hvor meget proviant vi kunne slæbe med på denne tur valgte vi at afslutte bestigningerne på denne bivuaktur dermed. Juli måneds galleri: Bestigning af Mont Rogneux