Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 22. oktober 2016
 
 Uploaded 22-10-16  

Seneste nyheder:

22. oktober 2016 Stopover i Frankfurt
  Det er længe siden jeg har haft noget med Dansk Bjergklub at gøre, endnu længere siden at Dansk Bjergklub har haft noget med mig at gøre, og endnu længere siden at jeg har haft noget med UIAA at gøre. Ikke med min gode vilje, for jeg tror, at bjergklubben - eller rettere Dansk Bjerg- og Klatreklub - ikke har nogen interesse i at gøre noget for den danske bjergsport. Jeg tror ikke en gang de har vedligeholdt det fodarbejde jeg i sin tid gjorde for at bevare klubbens medlemskab af UIAA. Men det ved jeg ikke noget om, for DBKK gør ikke meget for at orientere dens medlemmer om den igangværende udvikling, den skal man nu på Facebook for at høre nærmere om.
Men i en årrække var jeg bjergklubbens repræsentant ved UIAA's generalforsamlinger, og i de år gjorde jeg mit bedste for at holde klubben og dens medlemmer underrettet om, hvilke beslutninger der blev foretaget i denne verdensomspændende organisation, primært ved mine årlige rapporter til klubbens bestyrelse om beslutningerne på generalforsamlingerne og sekundært ved de komprimerede artikler i klubbladet til klubbens medlemmer.
Det var jo kun rimeligt når det nu var klubben, der dækkede mine udgifter ved generalforsamlingerne, og samtidig kunne jeg selv blive noget klogere om interessen og kårene for bjergbestigninger i andre lande. For som oftest brugte jeg et par dage i tilknytning til generalforsamlingerne til at forsøge at bestige et af værtslandets bjerge.
En sådan bjergbestigning kunne jo være et passende emne for denne måneds galleri, for det var typisk i oktober måned at generalforsamlingerne fandt sted, men sådan skal det ikke være denne gang. For mine ture til de oversøiske lande fandt som regel sted med Lufthansa, og her skulle jeg som regel skifte til langdistanceflyet i Frankfurt. Men ville det ikke være på sin plads at vide lidt mere om, hvad Frankfurt ellers havde at byde på, ud over lufthavnen?
Jeg havde jo set på landkortet, at Taunus som en del af die deutsche Mittelgebirge lå lige et stenkast fra Frankfurt og fungerede som en veritabel stopklods for Rhinen, som ellers havde løbet i en bred dal hele vejen fra den schweiziske grænse. Og da jeg alligevel skulle skifte fly i Frankfurt tog jeg afsted hjemmefra to dage tidligere for at kigge nærmere på Taunus i disse to dage.
Oktober måneds galleri: Et par dage i Taunus



  Tidligere nyhedsbreve:
20. september 2016 Videre fra Lac de Moiry til Bouquetins
19. august 2016 Marathon i over fire kilometers højde
27. juli 2016 50 år med Harrestrup Å
26. juni 2016 En bjergtur jeg stadig burde kunne gennemføre
30. maj 2016 En naturoplevelse i det gamle DDR
28. april 2016 En miniferie til Alperne
22. marts 2016 I Washingtons skærgård
29. februar 2016 På jagt efter nye lejrpladser
25. januar 2016 Iran på vej mod et nyt turist-boom
2015 Nyhedsbreve 2015.