3. november 2022

Bjergbestigning med knæproteser

Det var efterhånden mange år siden at jeg havde besteget et bjerg, for sidste gang jeg gjorde det var tilbage i 2014, og det var efterhånden ved at være otte år siden. Ikke med min gode vilje, for bjergbestigning havde gennem det meste af mit liv været min primære aktivitet og det, som havde sikret mig at jeg kom ud i det fri og fik de oplevelser som alle menesker higer efter på hver deres måde. Men efter jeg var blevet ramt af blodproppen i 2013 var det meget begrænset hvad jeg havde foretaget mig i bjergbestigningsmæssig henseende. En ulykke kommer jo sjældent alene, og i 2019 blev verden ramt af covid-19 pandemien. Ikke fordi pandemien ramte mig direkte, men som konsekvens af pandemien var det i lange tider umuligt at rejse ud af landet. Og selv om det umiddelbart havde stor betydning for at jeg ikke længere kunne foretage nogle brydekampe da alle mine modstandere boede i udlandet var det naturligvis helt umuligt at foretage bjergbestigning, da vi jo ikke har et eneste bjerg i Danmark. Nu, hvor jeg jo alligevel ikke kunne rejse ud af landet benyttede jeg mig af lejligheden til at få gjort noget ved mine knæ, da jeg i mange år havde haft stigende udfordringer med mine kalveknæ, så en tur til lægen og efterfølgende ortopædkirurgi løste det problem. Således blev det højre knæ opereret i 2019 og det venstre knæ fulgte efter i 2021. Efter rehabilitering kunne jeg så småt begynde at tænke på at vende tilbage til bjergbestigningen, selv om det i starten mest var på planlægningsniveauet. Jeg kunne dog regne ud at det i hvert fald indtil videre ville være slut med de mere krævende ekspeditioner i sne og is, og jeg måske skulle tænke på mindre krævende ture. Det eneste bjerg jeg havde besteget efter blodproppen var min genbestigning af Bukit Timah i Singapore, og jeg skulle vel tænke på noget i samme stil som mit næste bjerg. Pandemien var efterhånden aftaget i styrke og jeg kunne efterhånden rejse igen, og efter tre års pause kunne jeg endelig tage til USA for at besøge min gode ven John i New Jersey igen. Jeg havde en halv snes år tidligere besteget en del bjerge i USA, og flere af dem var tilmed de højeste toppe i de pågældende stater, så jeg fik den ide at jeg måske kunne gøre det samme nummer i New Jersey, da New Jerseys højeste punkt absolut burde være muligt for mig at bestige - hvis jeg altså kunne komme frem til det. Min ven John havde jo ikke nogen særlig interesse i at bestige bjerge, men han var så venlig at han da gerne ville køre mig til stedet, således at jeg kunne gøre mit forsøg på at bestige min første top med to nye knæproteser. På grund af travlhed har det denne gang ikke været muligt at uploade oktober måneds galleri til tiden, men med tre dages forsinkelse har det trods alt været muligt. Så her er oktober måneds galleri: High Point i New Jersey