Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 29. november 2018
 
 Uploaded 29-11-18  

Seneste nyheder:

29. november 2018 Slået hjem af vinteren
  I de seneste år har det været en stigende udfordring, hver måned at udvælge de billeder, der kan blive til månedens galleri, for jeg har jo lavet massevis af ture og har næsten altid haft kameraet med mig. Så det burde da ikke være noget problem at hive en håndfuld billeder frem, som derved kunne blive til månedens galleri.
Men som jeg har beklaget mig over adskillige gange før i disse nyheder, så er langt de fleste spændende billeder jo taget på et tidspunkt hvor digitalteknologien endnu ikke havde indfundet sig hos mig. Hvilket vil sige, at disse billeder kun eksisterer som dias - og da jeg ikke selv har en diascanner har jeg jo ikke mulighed for at overføre dem til et digitalt medium.
I de seneste måneder er der kommet en mulighed frem, hvormed man kan scanne sine dias med en smartphone - men sådan en har jeg heller ikke. Og selv om dette nok vil være en billigere løsning end en rigtig diascanner kunne jeg godt forestille mig, at kvaliteten var derefter. Men da jeg i forrige uge besøgte mig gamle klatremakker i München erfarede jeg, at han faktisk havde en rigtig diascanner. Og da han nu havde scannet sine mange dias ind fik jeg mulighed for at købe den af ham. Så jeg vil muligvis kunne hive nogle af mine egne mange billeder frem en gang til næste år.
Men indtil da må vi nøjes med hvad jeg kan finde frem fra mit svindende lager af digitalfotos.
Jeg har denne gang hevet lidt billeder frem fra min tur til Canada i 2006. Her forsøgte jeg at bestige flere bjerge, men kun et enkelt lykkedes det mig at bestige til toppen (Tunnel Mountain), hvilken bestigning jeg har vist billeder fra i et tidligere galleri. To andre bjerge lykkedes det mig ikke at nå toppen af, og månedens galleri drejer sig om et at af dem. Planlagt var Mount Athabasca ved Columbia Icefield, eller blot et af bjergene i området. Men manglende sigtbarhed på grund af tungt skydække efter nysne satte en stopper for det forsøg.
Så det er et meget pauvert galleri jeg har kunnet finde frem denne gang, omend det giver udmærket indtryk af hvor udfordrende den canadiske ødemark kan være når først vinteren banker på.
November måneds galleri: Forsøg på Athabasca



  Tidligere nyhedsbreve:
28. oktober 2018 En fjorten år gammel bjergtur
29. september 2018 Caribien uden brydning
15. september 2018 Løb op på et 4299 meter højt bjerg
25. juli 2018 Bondagens mulige glæder
23. juni 2018 Under stadig konstruktion
18. maj 2018 Waterloo i Värmland
12. april 2018 En skovtur i Grunewald
3. april 2018 De første 100 bjergbestigninger
15. marts 2018 Tilbageblik på Lappland
24. februar 2018 Mulighedernes land
24. januar 2018 Et nærmere kig på Yellowstones varme kilder
2017 Nyhedsbreve 2017.