Navigation:    
Start  >  Nyheder  > 9. november 2019
 
 Uploaded 09-11-2019  

Seneste nyheder:

9. november 2019 Converse viser vejen
  Det har altid været mig en opgave at finde på nogle passende emner til dette månedens galleri, al den grund at de mange ture, som i sin tid var grundstenen til dette galleri, ikke længere er tilgængelige i billedform da de ligger som analoge dias. Samt at det er højst begrænset hvad der kommer af nye billedmuligheder, da jeg kropsligt ikke længere er i stand til at tage på nye spændende ture.
Men når der ikke rigtig kommer nogle nye billeder må jeg jo finde på nogle alternative indfaldsvinkler på de allerede eksisterende billeder. For seks år siden havde jeg et galleri der fokuserede på de mange ture jeg havde foretaget med et par Converse gummisko og ikke de sædvanlige vandre- eller bjergstøvler.
Disse gummisko var et par jeg havde udvalgt specielt til at følge mig på mange af mine ture, for derved at bevise, at sådanne simple sko også kunne være duelige udenfor storbyens asfalterede gader. Dette fordi jeg tidligere tilfældigvis havde haft Converses på når turen gik op til bjergene, også selv om det nogen gange mere skyldtes en tilfældighed.
Men jeg har jo altid gået i Converses i større eller mindre omfang, og jeg havde hurtigt lært at de fungerede bedst når de var slidt godt og grundigt til. Hvilket dels har betydet, at jeg for at få godt slidte sko har været tvunget til at gå rigtig meget med dem, og dels at jeg med tiden har opbygget en større samling af slidte Converse gummisko, da jeg jo aldrig har haft lyst til at smide Converses ud netop som de var blevet rigtig gode at gå med.
De Converses jeg dengang havde udvalgt til at gå langt de fleste ture i terrænet med var et par sko i Optical White, som jeg netop havde valgt fordi de havde denne lysende hvide farve, således at al slitage med tiden ville kunne aftegne sig tydeligt. Derudover havde de været splinternye fra starten, hvilket gjorde at jeg forholdsvis nemt kunne skabe en udviklende billedserie om disse sko.
I skrivende stund har jeg 34 par Converses, og selv om de fleste er købt som nye har jeg heller ikke holdt mig tilbage fra at købe allerede brugte Converses hvis de har en sjælden farve, som jeg endnu ikke havde.
Disse Optical White Converses blev derved mit par nr. 16, men det betyder så også at jeg p.t. har 18 andre par Converses, som måske også kunne gemme på en historie? Dette udgangspunkt har jeg så taget fat i og derfor udvalgt mit 22. par Converses, som ikke har været specielt dedikeret til turmæssige aktiviteter, men alligevel har fået nogle oplevelser som det er de færreste andre Converses der er forundt.
November måneds galleri: Mit 22. par Converses



  Tidligere nyhedsbreve:
20. oktober 2019 En kødelig vandretur
24. september 2019 Kungsleden fra syd
20. august 2019 Starten på en odyssé gennem Alperne
26. juli 2019 På opdagelsesrejse i Danmark
15. juni 2019 En omvendt vandretur
9. maj 2019 Mercedario-turen nu tredelt
19. april 2019 Til Smokeout som ikke-ryger
12. marts 2019 Når gammelt bliver til nyt
17. februar 2019 Hvad brydning også kan føre til
16. januar 2019 På stranden med en dejlig fyr
6. januar 2019 Første nye engelske sider siden 2011
2018 Nyhedsbreve 2018.